Konkurrencebetingelser - Adventskonkurrence

KONKURRENCEBETINGELSER - ADVENTSKONKURRENCE

Konkurrencen udbydes af MEIPOP ApS (”MEIPOP”), CVR. nr. 43179071, Uplandsgade 72, 2300 København S.

Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig disse konkurrencebetingelser.

Hvis du har spørgsmål til konkurrencen, kan du sende dem til kontakt@meipop.dk.

Konkurrencens varighed

Konkurrencen starter den 27. november og slutter den 30. december 2022.

Hvem kan deltage og hvad skal man gøre for at deltage?

Du kan deltage, hvis du er fyldt 18 år, har adresse i Danmark, og har en Instagram-konto eller en Facebook-konto. 

Sådan deltager du i konkurrencen (1 lod), hvis du har en Instagram-konto:

For at deltage i konkurrencen skal du

  1.           følge MEIPOP på Instagram (meipopdesign), og
  2.            skrive en kommentar på hver af MEIPOPs fire opslag på Instagram om denne adventskonkurrence.

 

Sådan deltager du i konkurrencen (1 lod), hvis du har en Facebook-konto:

For at deltage i konkurrencen skal du

  1.            følge MEIPOP på Facebook, og
  2.            skrive en kommentar på hver af MEIPOPs fire opslag på Facebook om denne adventskonkurrence.

Hvis du har både en Instagram-konto og en Facebook-konto og du deltager i konkurrencen med begge konti, så får du i alt to lodder i konkurrencen.

Hvad kan du vinde?

Vinderen af konkurrencen modtager en MEIPOP MP42 taburet i eg (værdi 2.900 kr.), som bliver sendt til vinderens adresse i Danmark.

Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller et andet af MEIPOPs produkter.

Præmieafgift er betalt.

Udvælgelse og offentliggørelse af vinderen

Vinderen af præmien udtrækkes tilfældigt blandt de lodder, der indgår i konkurrencen, senest 14 dage efter konkurrencens afslutning.

Vinderen får besked via en DM (direct message) på enten Instagram eller Facebook. For at modtage præmien, skal vinderen svare på MEIPOPs besked og oplyse den adresse i Danmark, som præmien skal sendes til.

Hvis vinderen ikke svarer på MEIPOPs besked senest 14 dage efter at beskeden er sendt, bortfalder retten til præmien og MEIPOP er berettiget (men ikke forpligtet) til at udtrække en ny vinder.

Vinderen offentliggøres med navn og tagging i et opslag fra henholdsvis MEIPOPs Instagram-konto og Facebook-konto, når konkurrencen er afsluttet og præmien er blevet sendt.

Personoplysninger

Vi behandler de personoplysninger, som vi indsamler om dig til at afvikle konkurrencen. Du kan læse mere om vores behandling og dine rettigheder i vores persondatapolitik her.